21 jun 2018

Medicinsk Cannabis til behandling af epilepsialle nyheder

af Gitte Bramstorp

På DES’ forårsmøde var et af emnerne Medicinsk Cannabis til behandling af epilepsi.

Bestyrelsen og de fremmødte medlemmer besluttede efter en drøftelse nedenstående:

Medicinsk Cannabis er forskellige præparater udvundet af Cannabisplanten. Præparaterne indeholder varierende koncentrationer af forskellige aktive/euforisende stoffer fra Cannabis-planten.

Oprenset CBD (cannabidiol) fra cannabisplanten kan i visse tilfælde have effekt og kan anvendes som supplerende behandling af epilepsi, hvis andre godkendte behandlinger ikke har haft tilfredsstillende effekt.

Dansk Epilepsi Selskab kan ikke anbefale nogen anden form for Medicinsk Cannabis til behandling af epilepsi

Pbv
Helle Hjalgrim
Formand