16 nov 2023

Invitation til “Grand Rounds” den 23. november 2023alle nyheder

af Gitte Bramstorp

Kære Dansk Epilepsi Selskab,

I sundhedsvæsenet vil vi gerne blive bedre til videndeling. Internt så vel som med samarbejdspartnere på tværs.

Som led i dette arbejde er vi gået i luften med et initiativ, der har til formål at gøre os alle klogere på nye perspektiver og landvindinger inden for undersøgelse og behandling af patienterne. Inspireret af de amerikanske universitetshospitaler har vi kaldt initiativet Grand Rounds. Hen ad vejen håber vi, at andre hospitaler til at være med, så vi sammen får et forum for udveksling af state of the art i patientbehandlingen i Danmark.

Det er vores ambition, at man ved at følge Grand Rounds får opdateret sin viden inden for et specifikt klinisk område, herunder ikke mindst ift. hvilke perspektiver de nyeste forskningsresultater peger på. Forskningen og patientbehandlingen formidles så vi kan inspirere hinanden på tværs af opgaver og lægefaglige specialer.

Næste omgang Grand Rounds handler om de seneste fremskridt i den kirurgiske behandling af epilepsi. Grand Rounds afholdes torsdag 23. november, kl. 08:00-08:50.

Den kirurgiske behandling af epilepsi i Danmark er de seneste år blevet mere præcis og mere skånsom. På Grand Round kan du høre om, hvordan hospitalerne i samarbejde er blevet stadigt bedre til at identificere og behandle epilepsi kirurgisk, så flere patienter kan leve et liv uden de invaliderende anfald. 

Grand Rounds bliver livestreamet, så I har mulighed for at se med og stille spørgsmål. Link til Grand Rounds livestream findes her på siden: rigshospitalet.dk/grandrounds

Her finder I programmet, men der vil også ligge optagelser af de tidligere Grand Rounds.

Vi håber, at I vil hjælpe med at videreformidle initiativet til relevante modtagere i jeres organisation.

Vi udvikler og tilpasser initiativet løbende, så I må meget gerne melde tilbage, hvad I tænker om det, og hvis I ser med – om I fik noget ud af det.

På vegne af Rigshospitalets direktion.

Med venlig hilsen
Linda Piil Rørbech Rasmussen
Direktionskonsulent | Chefkonsulent

Direkte: 2143 0852
Mail: linda.piil.roerbech.rasmussen@regionh.dk
Rigshospitalet
Sekretariat – Afsnit 11.41
Blegdamsvej 9
2100 København Ø
www.rigshospitalet.dk